Når du rammes af stress
Stress
Hvad er stress egentlig? Vi bruger ordet i flæng. Nogle gange har vi bare ekstra travlt i en periode og løsningen ligger lige for, eller gør den? Andre gange er man vitterlig stressramt – arbejdsliv og familieliv hænger måske ikke længere sammen – man har måske strukket sig for langt for at få enderne til at mødes. Måske skyldes din stress forskellige private forhold som økonomi, arbejdsforhold eller arbejdsmængde, problematikker med samlever, børn, forældre, eller kollegaer.
Der er ofte flere gode grunde til, at man har fået indrettet sig således i livet, at der altid er alt for mange gøremål henover dagen.
Stress er en normal reaktion på belastninger i livet, men når det bliver vedvarende eller overvældende, kan det have negative konsekvenser for både fysisk og mental sundhed. Stress kan manifestere sig på forskellige måder, herunder fysiske symptomer som hovedpine, søvnproblemer, eller fordøjelsesproblemer. Det kan også vise sig som emotionelle og kognitive symptomer f.eks. angst, irritabilitet, eller vanskeligheder med at koncentrerer sig.
Samtaleterapi kan være en effektiv tilgang til at håndtere stress. Gestaltpsykoterapi fokuserer på øget bevidsthed om nuet og på at forstå, hvordan man oplever og interagerer med verden omkring sig.
Husk at du kun kan ændre på det du er bevidst om. Klarhed over de forskellige elementer der stresser dig i dit liv, giver dig en mulighed for at vælge.